dcsimg Individual Case Management - Rambøll Management Consulting A/S
 
|
Hjemløsestrategien

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Individual Case Management

Individual Case Management er en metode til at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere, herunder hjemløse. Det fungerer således, at den enkelte borger tilknyttes en kontaktperson (en case manager). Case managerens hovedopgave er at skabe overblik og sammenhæng i den enkelte borgers samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats.

 
 

Case Managerens rolle er konkret, at holde løbende kontakt med borgeren og støtte borgeren i dennes kontakt til øvrige støtte- og behandlingstilbud. Der er tale om en individuelt tilpasset indsats for borgere, som ofte har svært ved at navigere i det komplekse system som den offentlige forvaltning ofte er.

Målgruppen er personer med komplekse problemer og et langvarigt behov for mangeartede indsatser, eksempelvis psykisk syge, stofmisbrugere og hjemløse. Der er således tale om borgere, som har behov for hjælp til at skabe overblik og sammenhæng i forhold til deres samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats. Det er forventningen, at borgerne med denne støtte og koordinering, vil være i stand til at profitere af de almindelige tilbud og støtte og behandling fra det etablerede system.

Empowerment er et vigtigt element i case management-metoden. Det er case managerens opgave gennem samarbejdet med og støtten til borgeren at sætte ham eller hende i stand til selv at handle og opnå kontrol over eget liv. I indsatsen vil der dermed være fokus på at udvikle og styrke specifikke kompetencer hos borgeren, så han eller hun bliver i stand til på sigt at klare sig selv i egen bolig, evt. med støtte fra allerede etablerede støttetilbud eller almindelige tilbud i lokalsamfundet. Formålet med indsatsen er at integrere borgeren i det lokale samfund og introducere til de allerede eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. Der ligger dermed udover koordineringsopgaven også en vis grad af social træning i forhold til borgeren i indsatsen.

Du kan læse mere om CM ved at downloade relevante dokumenter såsom metodebeskrivelsen og diverse oplæg fra metodeseminaret, nedenfor:  

Rammen for metoden – beskrivelse og skabelon 
Metodebeskrivelse 
Metodeskabelon 

Slides fra metodeseminaret
Indledende oplæg fra Rambøll 
Oplæg fra Rambøll om dokumentationen af arbejdet med metoden 
Oplæg fra Servicestyrelsen 
Oplæg fra Lars Benjaminsen

© Rambøll Management Consulting A/S  -  hjemlosestrategien.ramboll.dk  -  printet 
© Rambøll Management Consulting A/S